Historien bag Dansk Outlet
Dansk Outlet blev etableret i 2004 takket være en detailhandler, en grossist og en masse overskudsvarer. Det er den helt simple fortælling. Den mere nuancerede version handler om Peter Jørgensen, der i 1988 startede Carnét, og Jens Nørskov, der på daværende tidspunkt var ejer af tøjkæden Ground Floor.
De to tøjmænd støder på hinanden i 1991, og stille og roligt bliver frøene sået til et frugtbart samarbejde. Carnét begyndte at levere tøj til Ground Floor, og i 2000 flyttede de to virksomheder i kontorfællesskab.
Selvom Peter og Jens drev hver deres forretning, stod de med det samme problem; en masse overskudsvarer. Problematikken blev startskuddet til et endnu tættere samarbejde, hvor weekenderne blev brugt på, sammen at sælge ud af de respektive restlagre.
Salget blev et tilløbsstykke uden lige, og de to tøjmænd øjner et fremtidigt succeskoncept. Med inspiration fra udlandet arbejdede Peter Jørgensen og Jens Nørskov videre på idéen om stationære outlet-butikker, og i 2004 blev der sat struktur på konceptet. Dansk Outlet var en realitet!
Den første Dansk Outlet-butik åbnede i Ikast, herefter i Mariager, og siden da er butikkerne poppet op overalt i landet. Butikkerne er baseret på Franchise-konceptet, hvor ejerskabet er delt mellem Dansk Outlet og den enkelte franchisetager.
I 2009 begyndte Dansk Outlet også at satse på online-salg, og den fælles webshop fødes på hovedkontoret i Ikast.
I 2014 påbegyndes et forestående generationsskifte, hvor Jens Nørskovs søn, Nicolai, og Peter Jørgensens søn, Mikkel, bliver medejere af virksomheden. I 2016 indtræder ligeledes Thomas Haurum samt Jens Nørskovs datter, Simone, i ejerkredsen. Et vigtigt skridt for Dansk Outlet i forhold til at føre virksomheden sikkert ind i fremtiden.
I dag består Dansk Outlet af 33 butikker fordelt over hele landet, samt en webshop med beliggenhed i Ikast. Hovedkontoret har til huse på Eli Christensens Vej i Ikast, hvor man finder bogholderi, indkøb, produktudvikling, engroslager, administration, marketing og IT-afdeling.